Jacob Salmon

Archive for the ‘Værktøjer’ Category

Påmindelser: Husk deres kæmpe potentiale

In Innovation, Læring, Metoder, Værktøjer on 7. november 2011 at 10:21

Hvor ville vi alle være uden påmindelser? Prøv lige at tænke over, hvor vigtige påmindelser er for at din hverdag hænger sammen. Prøv at forestille dig, at du ikke blev mindet om noget som helst, hverken af andre eller af diverse apparater. Det ville ende i kaos. Vores hverdag er fyldt med påmindelser; vores kalendre er én lang række af påmindelser, uret i køkkenet minder os om, når pastaen har fået nok, sms’er tikker ind, når det er i morgen jeg har en aftale på sygehuset. Vi har brug for påmindelser fordi vi glemmer, fordi vi umuligt kan huske og holde styr på alt det vi engagerer os i og forpligter os til.

Jeg har været med til at udvikle et lederværktøj der hedder Roberta. Det er et træningsværktøj for organisationer der vil indarbejde et eller andet; en bedre kommunikationskultur, en anden tilgang til salg, en lederadfærd etc. Essensen af Roberta er opgaver der bliver sendt på mail til deltagerne, der bliver bedt om at udføre forskellige opgaver, der involverer kolleger, ledere eller kunder. Opgaverne  fungerer dybest set som påmindelser til folk om at gøre det ene eller andet. Og det virker. Det virker især fordi Roberta kører over flere måneder, hvor deltagerne modtager 1-2 opgaver / påmindelser om ugen, og altså bliver mindet om noget vigtigt, over en længere periode. Hvis folk skal lære en anden adfærd, så er det ikke nok med et heldagskursus; der skal træning og påmindelser til.

Det amerikanske firma Jawbone har netop lanceret et ‘revolutionerende’ (siger de selv) armbånd og en tilhørende app; Up, hedder produktet. Det overvåger brugerens daglige liv og inspirerer en til at føre en sund livsstil. Armbåndet kan holde øje med din søvn og vække dig når du er tættest på at være vågen, den kan minde dig om at bevæge dig hvis du har siddet stille for længe, den monitorerer og opsamler data, og den ‘buzzer’ når den vil have dig til at gøre noget.  “It reminds me to do the simple things, that are so easy to forget”, som en bruger i en af Jawbones reklamefilm siger.

Jeg tror Jawbones’ Up kunne være interessant at afprøve i sundhedsvæsenet. Jeg har diabetes 1 og måler mit blodsukker en del gange hver dag; jeg glemmer det (for det meste) ikke. Men hvad med alle dem der har svært ved at huske at måle deres blodsukker. Fx børn. Eller pædagoger eller lærere der underviser børn der har diabetes. Eller folk der lige har fået konstateret diabetes, og måske ikke har fået det ind på rygraden, hvilke tidspunkter det er smart at måle på. Man kunne også bruge den i hjemmeplejen; hvad med fx at give den til ældre så de husker at spise; der er massive problemer med underernæring blandt ældre. Undersøgelser viser, at mellem 1/3 og 2/3 af indlagte ældre på hospitaler er underernærede.

Alle mennesker har brug for påmindelser. Uanset om man er en travl sælger midt i 30‘erne eller en 85 årig kvinde i en ældrebolig, så har man brug for påmindelser. Der skal nok være et marked for at sælge Jawbones Up til unge der har app’s og er teknologisk med på seneste tech bølge, men som samfund kunne vi sikkert gøre livet bedre for en hel masse mennesker, hvis vi i højere grad tænkte i løsninger hvor borgere med behov for pleje, og indlagt patienter, blev mindet om at gøre noget selv. At blive mindet om at gøre noget selv, stedet for at man glemmer,  eller skal mindes om noget af en anden person, fx en sygeplejerske eller en hjemmehjælper, dét er der måske et potentiale i. “Nu er der mad og nu skal du huske at spise, fru Jensen”, behøver ikke komme fra en sygeplejerske, fra en person, det kunne måske godt komme fra et armbånd, en halskæde eller en ørering?

– Salmon

Gør abstrakt tænkning konkret og udforsk nye idéer!

In Ledelse, Metoder, rådgivning, Værktøjer on 14. december 2010 at 13:12

At lave prototyper kommer fra design og ingeniør disciplinerne, hvor det bl.a. bliver brugt til produkt design og arkitektur. Det er blevet mindre brugt indenfor ledelse og organisationsudvikling. Med udgangpunkt i tesen Ledere skal designe, ikke analysere (se indlæg fra 21. november) kan man med rette bruge prototyper som et stærkt værktøj indenfor organisation og strategi design. 

Når ledere arbejder dynamisk med organisationens forretningsmodel bliver prototypen brugt som udgangspunkt for diskussion, undersøgelse og bevis for at vi gør det rigtige eller det forkerte. Den kan bruges til at nytænke forretningmodellen på en måde, hvor både designerens og analytikerens evner bliver sat i spil. 

Hvad sker der hvis vi lægger en kunde til? Fjerner en af vores dyreste omkostninger? Hvordan kan vi gi noget væk men skabe indtægt på anden vis?

For at innovere og kvalificere forretningsmodellen må ledere kunne arbejde med flere prototyper på samme tid, der hver repræsentere nye idéer og viser strukturer, relationer og logik på hver sin måde. Udgangpunktet bør være at udfordre den nuværende forretningsmodel radikalt gennem nye prototyper der kan udforske hvad der kan være istedet for hvad der er eller har været. Designerens kreative værktøjer er det der udforsker nyt territorie mens analytikerens værktøjer er med til at kvalificere de enkelte prototyper – sammen rafinerer de begge den bedste prototype, der kan eksekveres.  

Gør abstrakt tænkning konret!

Vi sidder for tiden og arbejder med Business Model Canvas og kortlægger sideløbende hvilken værdi vi som konsulenter har skabt i de forskellige proces-faser for vores kunder gennem tiderne. Vi er altså igang med et reality check. Det næste skridt bliver at nytænke vores forretningsmodel gennem prototyper. Vi kunne tænke os at udforske muligheder for freemium eller crowdsourcing løsninger, skalérbare proudukter eller om Changepilot kunne være en bookingvirksomhed for selvstændige konsulenter. Vi er meget åbne overfor andre indspil i forhold til prototyper – så kom bare med dem! 

At lave prototyper engagerer til nytænkning og handling i modsætning til gammeldags diskussion. Hvis du har eksempler på dynamisk og banebrydende arbejde med at prototype forretningsmodeller og hvad der gjorde det succesfuldt så skriv så vi andre kan lære af det. Tak!

Changepilot

(Ghostwriter: Matias Juul Torn)

Gratis dansk udgave af Business Model Canvas

In Metoder, rådgivning, Værktøjer on 9. december 2010 at 09:43

For at fortsætte dagens tema omkring forretningmodeller er her en kalendergave til alle der arbejder med, eller gerne vil arbejde mere med forretningsmodeller: Poul Mouritsen fra Mindbiz og Jacob Salmon har oversat og layoutet en dansk udgave af tidligere omtalte Alexander Osterwalders ‘business model canvas’. Det er en pdf fil, lige til at printe ud i A0 (A nul) størrelse, så det bliver en lille plakat der kan sættes på en væg med noget elefantsnot eller tape. Hent den her:

business_model_canvas dansk

Den er gratis, publiceret under ‘creative commons’ licensen, så spred den endelig til alle der gerne vil arbejde med forretningsmodeller og specifikt med Business Model Canvas.

Den er temmelig stor, så når du åbner den kan det godt være du skal klikke en del gange på ‘gør mindre’ ikonet.

Men tag lige og skriv et indlæg her på bloggen eller en kommentar, hvis du downloader og bruger den, så vi andre kan lære noget af dine erfaringer.

– salmon

%d bloggers like this: