Jacob Salmon

Skribentarkiv

Sammensætning af det rigtige innovationsteam

In rådgivning on 5. november 2010 at 08:00

Sæt 10 ingeniører sammen i et fælles rum. Ingeniører der alle er uddannet inden for det samme felt, og som beskæftiger sig med det samme arbejdsområde. Lad dem snakke i munden på hinanden uden at lytte til, hvad hver enkelt siger. Så har du opskriften på, hvordan man ikke skaber innovation.

Fejlagtigt tror man ofte, at innovation sker der, hvor personer med samme kompetencer, verdenssyn og uddannelse er samlet. Det er bare ikke her, at man finder et innovativt felt sprængfyldt med gode idéer.

Erfaringen viser, at innovation opstår der, hvor vi er forskellige – der hvor vi kombinerer forskellig viden og krydser faglige vinkler og perspektiver. Det sker hvor arkitekten sætter sig sammen med den studerende, designingeniøren, økonomen, kunstneren og pædagogen. De har hver især deres faglige indgangsvinkel og historik til at bringe deres idéer i spil, vel at mærke hvis der eksisterer tillid blandt gruppen.

Et fælles sprog skaber innovation
Hvis man spørger Ph.d. og Innovationsrådgiver Lotte Darsøe[1] er det nødvendigt at udvikle et fælles sprog, hvis man ønsker at have succes i et givent innovationsprojekt. Et fælles sprog er i denne sammenhæng evnen til at lytte til hinanden og skabe det rum af tillid, som gør det sikkert for hver enkelt at bevæge sig ud på usikker grund. Det kræver provokerende spørgsmål, når uudforskede områder skal afdækkes – områder der kan lede til den gode idé. Disse spørgsmål bliver kun stillet, hvis der eksisterer tillid blandt gruppen.

Tillid kan også skabes via teambuilding. Små, sjove aktiviteter, der gør, at vi lærer hinanden bedre at kende.

Innovation er det, der ikke kan lade sig gøre
Jeg mener, at det er sundt, hvis hvert enkelt medlem i et innovationsprojekt ikke nødvendigvis sidder inde med specifik faglig viden på området. Kombinationen af viden og ikke-viden kan sætte spørgsmålstegn ved fagspecifikke grundantagelser, som er nødvendige at se bort fra, hvis der skal ske en nytænkning. Radikal innovation sker netop ved, at man ser bort fra sine umiddelbare forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre. Og i stedet arbejder for at løse et givent behov uden at skele til, om konstruktionen ville kunne holde eller det er rentabelt at udvikle projektet. Innovationsprocessen kan risikere at blive bremset, hvis der opsættes for mange begrænsninger og barrierer i starten af et forløb. Derfor er det også nødvendigt at hver enkelt deltager respekterer hinanden og proaktivt giver udtryk for deres nysgerrighed i forhold til de synspunkter, der kommer til udtryk.

Brugerdrevet innovation – fordi det øger træfsikkerheden
Innovation er meget mere end at få festlige og gode idéer. Idéerne skal kvalificeres af en dyb indsigt i markedet og brugernes univers. Brugerne af et produkt kan ses alene som slutbrugeren. Det giver meget mere mening at tænke brugerne bredt. Ikke kun for at afkode konkrete behov i dag, men for at opnå en dyb indsigt i brugernes univers – der kan føre frem til løsninger, der giver mening for dem der skal købe det. Et eksempel kan være, at man inddrager en hel fødekæde/supply chain i sin udviklingsproces. Graden af brugerinvolvering kan variere – fra at man observerer nogle brugere, til at man involverer en stor gruppe brugere i sin udviklingsproces. Det er en god proces, at man fra starten vurderer, hvor og hvordan det giver mest mening at inddrage sine brugere. Slutbrugerne er kernen – og det vil give et solidt fundament i udviklingsprocessen at inddrage forskellige slutbrugere i alle udviklingstrin.

Sammen med kunstnere, medarbejdere, f.eks. leverandører og distributører vil man få et innovationsteam, som der kan fremkomme med mange spændende og vedkommende løsningsforslag .

– malene stub selmer / primusmotor

%d bloggers like this: