Jacob Salmon

Skribentarkiv

Påmindelser: Husk deres kæmpe potentiale

In Innovation, Læring, Metoder, Værktøjer on 7. november 2011 at 10:21

Hvor ville vi alle være uden påmindelser? Prøv lige at tænke over, hvor vigtige påmindelser er for at din hverdag hænger sammen. Prøv at forestille dig, at du ikke blev mindet om noget som helst, hverken af andre eller af diverse apparater. Det ville ende i kaos. Vores hverdag er fyldt med påmindelser; vores kalendre er én lang række af påmindelser, uret i køkkenet minder os om, når pastaen har fået nok, sms’er tikker ind, når det er i morgen jeg har en aftale på sygehuset. Vi har brug for påmindelser fordi vi glemmer, fordi vi umuligt kan huske og holde styr på alt det vi engagerer os i og forpligter os til.

Jeg har været med til at udvikle et lederværktøj der hedder Roberta. Det er et træningsværktøj for organisationer der vil indarbejde et eller andet; en bedre kommunikationskultur, en anden tilgang til salg, en lederadfærd etc. Essensen af Roberta er opgaver der bliver sendt på mail til deltagerne, der bliver bedt om at udføre forskellige opgaver, der involverer kolleger, ledere eller kunder. Opgaverne  fungerer dybest set som påmindelser til folk om at gøre det ene eller andet. Og det virker. Det virker især fordi Roberta kører over flere måneder, hvor deltagerne modtager 1-2 opgaver / påmindelser om ugen, og altså bliver mindet om noget vigtigt, over en længere periode. Hvis folk skal lære en anden adfærd, så er det ikke nok med et heldagskursus; der skal træning og påmindelser til.

Det amerikanske firma Jawbone har netop lanceret et ‘revolutionerende’ (siger de selv) armbånd og en tilhørende app; Up, hedder produktet. Det overvåger brugerens daglige liv og inspirerer en til at føre en sund livsstil. Armbåndet kan holde øje med din søvn og vække dig når du er tættest på at være vågen, den kan minde dig om at bevæge dig hvis du har siddet stille for længe, den monitorerer og opsamler data, og den ‘buzzer’ når den vil have dig til at gøre noget.  “It reminds me to do the simple things, that are so easy to forget”, som en bruger i en af Jawbones reklamefilm siger.

Jeg tror Jawbones’ Up kunne være interessant at afprøve i sundhedsvæsenet. Jeg har diabetes 1 og måler mit blodsukker en del gange hver dag; jeg glemmer det (for det meste) ikke. Men hvad med alle dem der har svært ved at huske at måle deres blodsukker. Fx børn. Eller pædagoger eller lærere der underviser børn der har diabetes. Eller folk der lige har fået konstateret diabetes, og måske ikke har fået det ind på rygraden, hvilke tidspunkter det er smart at måle på. Man kunne også bruge den i hjemmeplejen; hvad med fx at give den til ældre så de husker at spise; der er massive problemer med underernæring blandt ældre. Undersøgelser viser, at mellem 1/3 og 2/3 af indlagte ældre på hospitaler er underernærede.

Alle mennesker har brug for påmindelser. Uanset om man er en travl sælger midt i 30‘erne eller en 85 årig kvinde i en ældrebolig, så har man brug for påmindelser. Der skal nok være et marked for at sælge Jawbones Up til unge der har app’s og er teknologisk med på seneste tech bølge, men som samfund kunne vi sikkert gøre livet bedre for en hel masse mennesker, hvis vi i højere grad tænkte i løsninger hvor borgere med behov for pleje, og indlagt patienter, blev mindet om at gøre noget selv. At blive mindet om at gøre noget selv, stedet for at man glemmer,  eller skal mindes om noget af en anden person, fx en sygeplejerske eller en hjemmehjælper, dét er der måske et potentiale i. “Nu er der mad og nu skal du huske at spise, fru Jensen”, behøver ikke komme fra en sygeplejerske, fra en person, det kunne måske godt komme fra et armbånd, en halskæde eller en ørering?

– Salmon

3 indsigter og en lydbog, helt gratis

In rådgivning on 13. september 2011 at 09:54

Tilbage i oktober sidste år var der en blogger her på 13. Etage der foreslog konceptet ‘freemium konsulenter’. Det var Lemmy Jensen fra Changepilot, der stillede dette spørgsmål: Freemium forretningsmodellen er en driver på nettet, kunne den også være interessant for konsulentbranchen? Man kunne tage Lemmy Jensens idé som en desperat reaktion på at finanskrisen presser konsulenters priser i bund. Man kunne også betragte ideen som et kærkommet tegn på, at den måde vi sælger på, den måde vi etablerer kontakt til vores kunder på, trænger til at blive støvet af. Jeg besluttede mig for at afprøve ideen.

Jeg har siden foråret 2011 afviklet en række gratis kurser for personligt invitererede og for folk der er blevet inviteret via netværk. Det har været målrettet kunder jeg kendte og som jeg gerne vil sælge noget til (igen), samt  potentielle kunder og ambassadører for mig og mine ydelser.

Der er tale om et heldagskursus hvor deltagerne får en grundig introduktion til det strategiske innovationsværktøj Breakaway. Det er kurser som jeg tidligere har solgt, hovedsagligt i forbindelse med et salg af ét eller flere spil til en kunde. Kurserne har været nemme at ‘sælge’, og det har overrasket mig. Her vil nogen sikkert tænke ‘jamen det er jo gratis, så er det jo ikke svært’. Der vil jeg så bare lige gøre opmærksom på, at hønsemøg også kan anskaffes gratis, det gør det ikke nødvendigvis nemt at afsætte. Det hjælper at ydelsen er gratis, men det skal være en attraktiv ydelse, ellers er gratis ligegyldigt. Tag fx reklamer. De er gratis, men mange er villige til at betale for at slippe for dem. Det er måske for læseren banale betragtninger, men det er bare for at afvise eventuelle indvendinger om, at alt hvad der er gratis er nemt at komme af med.

Indsigt nr. 1: Din gratis ydelse skal være virkelig værdifuld for målgruppen.

Det er min erfaring, at det gratis først og fremmest kan gøre for mig som konsulent, er at skabe et andet udgangspunkt for at etablere og genetablere en relation til en potentiel kunde. Et andet udgangspunkt end det sædvanlige. Hvis jeg tager telefonen og ringer op til en kunde jeg tror, kunne have brug for det jeg sælger, så er der fra det øjeblik kunden tager telefonen etableret en relation der handler om, at jeg forsøger at få den anden til at købe noget. Hvis jeg derimod ringer og spørger, eller sender en mail, om dette gratis kursus ville være værdifuldt for kunden, så starter relationen et andet sted. Jeg lader den potentielle kunde selv afgøre, fra start, om det jeg ønsker at forære kunden, har værdi for vedkommende. Hvis jeg ringer og vil ‘sælge mødet’ som det hedder på sælger jargon, så kan de færreste se det værdifulde i mødet i sig selv. Det sker selvfølgelig, at kunden har en ‘pain’, et behov, der bliver aktiveret, men mange, mange salgsmøder starter ud fra den grundlæggende relation, at den ene forsøger at gøre den anden interesseret i noget værdifuldt, og dette værdifulde skulle så gerne manifesteres sig på mødet. Det sker meget ofte, at sælgeren lykkes med at præsentere kunden for noget værdifuldt, men først når mødet er ‘solgt’.

Indsigt nr. 2: Ved at starte med at forære noget værdifuldt til den potentielle kunde, skabes der et anderledes udgangspunkt for relationen.

Alle der er yderligere interesserede i de mange psykologiske mekanismer og de potentialer der ligger i konceptet ‘gratis’, bør læse Chris Andersons “Free – the future of a a radical prize’. Det er en anbefalelsesværdig bog, som ovenikøbet er gratis tilgængelig som lydbog her: http://www.longtail.com/the_long_tail/2007/05/my_next_book_fr.html

Den trykte bog er til gengæld ikke gratis, den kan købes på Amazon.

Indigt nr. 3: Det er vigtigt at vide hvad du vil tjene penge på, når du forærer noget værdifuldt væk.

– salmon

13. Etage Talk nr 1: Henrik Kongsbak

In 13. Etage Talk, Innovation, Ledelse, Ledelsesinnovation on 11. marts 2011 at 09:24

13. Etage Talk er inspireret af TED Talks. 13. Etage Talk er videofilmede foredrag og oplæg af ledere og ledelseskonsulenter der taler om emner der naturligt hører hjemme på 13. Etage.

Første 13. Etage Talk er lavet af Henrik Kongsbak, der som partner i Resonans vandt Konsulentprisen 2009.

Gør dig selv en tjeneste: Brug en god halv time i selskab med en af Danmarks mest begavede konsulenter, det er bedre end en hel stak halvgode business bøger. Her er første del af Henriks 13. Etage Talk.

I første del taler Henrik Kongsbak om ledelsesinnovation. Han starter med at skitsere skiftet fra et ledelsesideal om lydighed tilbage i Henry Fords tid, til passion som ledelsesideal.

Du finder resten af oplægget på den nye 13. Etage kanal på Vimeo:

http://vimeo.com/channels/178526

13. Etage Talk. Henrik Kongsbak del 1/5: Fra Lydighed til Passion from 13. Etage Talks on Vimeo.

– salmon

Hvad er værdifuld innovation i det offentlige?

In Bøger, Innovation on 24. februar 2011 at 14:31

Innovation er ikke det samme i en privat og en offentlig virksomhed. Innovation i en privat virksomhed kan defineres som de samlede aktiviteter en virksomhed gør for at skabe varige konkurrencefordele og derigennem økonomisk værdi for ejerne af den private virksomhed. Men hvad er innovation i en offentlig organisation? Det er straks mere tricky at svare på.

De overvejelser der kommer her er måske almen viden for nogle af jer læsere, men for de der arbejder med innovation og hovedsagligt sammen med private virksomheder, vil jeg anbefale at læse videre. Jeg er selv ny i denne boldgade, men indtil videre har jeg lært dette: I en privat virksomhed er det nemt at vedtage, at det vigtigste kriterium for at vurdere, om innovation skaber værdi, er om en virksomhed skaber økonomisk værdi eller ej. Men hvad er det vigtigste kriterium for at vurdere om en offentlig organisation skaber værdi gennem dets innovative tiltag? Er det den enkelte bruger af fx et bibliotek eller sygehus? Er det borgeren som sådan, dvs offentligheden? Er det den politiske ledelse af den offentlige organisation?

Den amerikanske forfatter Mark H. Moore har skrevet et digert værk der hedder ‘Creating Public Value’, en bog som jeg for nylig blev anbefalet af en særdeles kompetent medarbejder i en større jysk kommune. Tak for det bog tip, og tak kaffe siger jeg bare; det er helt oppe på den høje akademiske klinge, men lærerig det er den. I bogen tackler Moore nogle grundlæggende problemstillinger omkring det at vurdere hvornår, hvordan og for hvem, en offentlig organisation skaber værdi. Det er nemlig ikke nok at vurdere, om innovation skaber værdi for den enkelte bruger af fx en kommunal ydelse. I en privat virksomhed er det faktisk ofte nok at forholde sig til hvilken værdi en virksomhed, eller et givent produkt, skaber for den enkelte kunde. Kunden er i centrum. Kunden er kongen. Den slags slogans og grundopfattelser findes overalt i private virksomheder. Men den enkelte brugere er bestemt ikke kongen, er slet ikke vigtig, i mange tilfælde af offentlige ydelser.

Tag fx politiet. Skal den værdi politiet skaber vurderes af den enkelte ‘bruger’ af en anholdelse, af detentionen, eller af en afhøring? Nej det er offentligheden, det er os andre lovlydige borger der er vigtigst i tilfældet politiet, det er vores retsfølelse der er i centrum, ikke den enkelte person, den anholdte borger, den sigtede, den fængslede. Men hvad med politikerne, er det dem der skal vurdere hvornår innovation i det offentlige skaber værdi? Politikerne er valgt til at repræsentere os borgere, så i virkeligheden er det jo dem der er valgt til at vurdere, hvornår innovation skaber værdi; fordi politikerne helt generelt er dem der på vegne af os vælgere har til opgave i det hele taget at definere hvad er der værdifuldt i en offentlig organisation.

Det var blot nogle indledende tanker omkring innovation i det offentlige; hvis du har viden på dette område, så skriv her og giv endelig nogle tips til, hvordan vi der arbejder med innovation kan blive endnu klogere på et felt der har større og større betydning for dette lands fremtidige velbefindende: Innovation i det offentlige. Det vi gerne vil, er at velfærden øges, samtidig med omkostningerne holdes i ro. Det kaldes i øvrigt værdi-innovation, og det er hvad blue ocean strategy og Elevateds strategi- og innovationsværktøj Breakaway handler om. Men det er en kobling der måske kan komme i et senere indlæg.

– salmon

Hvordan vækker man appetitten hos mætte kunder?

In Ledelse, rådgivning on 31. januar 2011 at 09:48

Hvor ofte bilder du dig selv ind, at kunderne virkelig har brug for det du gerne vil sælge dem? Hele tiden? En gang imellem? Vi vil gerne tro, at kunderne dårligt kan leve uden lige netop vores produkter, men det er ikke sandt. Helt ærligt, det kan de godt. For de fleste har jo allerede det de skal bruge. Så hvad sælger man til kunden der har alt? Kunder kan sagtens leve uden de fleste ting de køber. Jeg kunne også sagtens leve uden de fleste ting jeg køber. Men: Blot at leve er ikke nok. Blot at leve hører hjemme på nederste niveau af Maslows behovs pyramide; at få stillet fysiske behov. Det ledere og ledelseskonsulenter arbejder med  hører hjemme på de to øverste niveauer af behovspyramiden; behov for agtelse og behov for selvrealisering:

Behov for agtelse
“På dette niveau drejer behovene sig om agtelse, selvrespekt,  selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed. Disse behov bliver dog først påtrængende, når behovene på de tre lavere niveauer er tilfredsstillet.” (wikipedia)

Behov for selvrealisering
“Folk, som har fået dækket behovene på de fire foregående niveauer, er mennesker med skabende arbejde, der søger udfordringer, og som har trang til at udvikle og bruge deres evner.” (wikipedia)

Folk der arbejder med ledelse, fx ledere, konsulenter, forskere etc opererer på de to øverste niveauer. Og her kommer den gode (gamle) nyhed om Maslows behovspyramide: De tre nederste niveauer; 1. fysiske behov, 2. behov for sikkerhed og 3. sociale behov, kaldte han mangelbehov, mens:

“De to øverste niveauer anså Maslow for at være fyldt af vækstbehov. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning til de to øverste behovsplaner, som ikke kan mættes.” (wikipedia)

Aha! Kunderne, især hvis vi koncentrerer os om dem der er på de to øverste niveauer, er slet ikke mætte, for deres behov kan aldrig mættes. Det er en trøst for alle os der arbejder med ledelse, med udvikling, med forandring og læring i virksomheder og organisationer. Vi har at gøre med en umættelig sult, vi skal bare gøre os uimodståelige.

Så sagen er, at der er behov for os: Ledere kan aldrig skabe for megen grobund for agtelse, kunnen, anerkendelse og værdighed på arbejdspladsen. Og ledelseskonsulenter kan aldrig skabe for mange uimodståelige udfordringer og udviklingsmuligheder til ledere og medarbejdere der ønsker at udvikle sig og bruge deres evner til at vokse og realisere sig selv.


Så svaret er altså
Så hvordan vækker man appetitten hos mætte kunder? Ved at appellere til de typer behov der aldrig kan mættes, nemlig behovet efter agtelse og behovet for selvrealisering.

– salmon

Er 21.35 for sent at drikke kaffe?

In rådgivning on 20. januar 2011 at 22:15

Velkommen tilbage!  13. Etage har holdt en lang juleferie, men vi er tilbage, og med et vigtigt emne: Kaffe.

Jeg ved godt overskriften er et idiotisk spørgsmål, for det kommer selvfølgelig an på hvem man er, ens kaffevaner, om man har et stykke arbejde man skal have gjort inden man kan gå i seng osv. Så der er mange faktorer der spiller ind i forhold til at besvare dette spørgsmål.

Nu er det ikke sådan, at dette indlæg udelukkende skal handle om kaffe. Jeg håber du har spottet, at jeg prøver at lokke dig ind i et lille rum, hvor det handler om et ganske bestemt, veldefineret emne, nemlig kaffe, om hvornår det er for sent at drikke kaffe på aftenen. Et latterligt, banalt spørgsmål. Tilsyneladende ikke.

For når du nu er inde i dette lille rum, hvor dette kaffe spørgsmål fylder det hele, så tænk engang over, at du rent faktisk ER blevet lokket til at tænke over, om 21.35 er for sent at drikke kaffe. Du har måske ikke tænkt over længe, hvornår det er for sent at drikke kaffe, men du stillede garanteret dig selv spørgsmålet. Ellers læste du vel ikke dette lige nu?

Det ledelseskonsulenter for det meste gør, mig selv inklusiv, er at formulere den slags snævre problemstillinger, der minder lidt om kaffe spørgsmålet:

Hvordan får man topmotiverede medarbejdere?

Hvordan får man tavs viden frem i organisationer?

Hvad er nøglen til vækst?

osv.

Spørgsmål der ikke kan besvares  løsrevet fra en kontekst, spørgsmål der ikke findes et generelt svar på. Præcis ligesom kaffe spørgsmålet.

Vi konsulenter forsøger meget ofte at stille ‘knivskarpe’ spørgsmål, spørgsmål som virkelig skal få folk til at gå ind i et lille rum og tænke. Men disse knivskarpe spørgsmål er præcis som overskriften; interessante ja, men kun i det korte tidsrum hvor det lykkes at få folk til at gå ind i det lille rum og kun tænke over dettte spørgsmål. Hurtigt fordufter væggene i rummet og tusind andre spørgsmål trænger sig på.

Er der en anden vej end at stille snævre spørgsmål og formulere meget specifikke problemer i nutidens afsindigt specialiserede samfund? Næppe.

Så svar venligst på dette vigtige spørgsmål: Er 21.56 for sent at drikke kaffe? For det er klokken nu, og nu trænger jeg virkelig.

– salmon

Hvordan gror konsulenter en lang hale?

In Bøger, Forretningsmodeller on 23. december 2010 at 00:16

‘Lang hale’ handler i det her tilfælde om konceptet ‘the long tail’, som forfatteren Chris Andersson har skrevet en bog der hedder. Chris Anderson (Wired Magazines’s redaktør) har i øvrigt også skrevet bogen ‘Free. The Future of A Radical Price’, bogen hvori han bl.a beskriver og behandler forretningsmodellen ‘freemium’, som omtalt i et andet interessant blogindlæg her på 13. Etage.

The Long Tail, som er en anbefalelsesværdig bog, handler om en ny type forretningsmodel, der, ligesom ‘freemium’ forretningsmodellen, er muliggjort i og med internettets udbredelse. Den lange hale er inspireret af en graf, som du skal forestille dig kan tegnes af, fx, samtlige 3-4 millioner forskellige stykker musik i Apples iTunes Musicstore. Hvis alle de mest populære og mest solgte stykker musik placeres på x-aksen (den vandrette), med de mest populære længst til venstre, og antal solgte numre vises på y-aksen, så kan der dannes en graf der vil være utrolig høj i venstre side, dykke meget hurtigt og derefter flade ganske langsomt ud et sted langt ude til højre:

The Long Tail

Alle de populære numre ligger i den grønne del, det der i long tail teorien kaldes ‘the head’, mens alle de mindre populære numre ligger i den gule del, den lange ‘hale’. Pointen er, har Chris Anderson og hans forskerteam konstateret, at der er fantastisk profitable forretningsmodeller i et udnytte den lange hale.

Grunden er, at halen netop er meget, meget lang. Faktisk så lang, at den aldrig helt går i nul, uanset om der er 3 mio eller flere stykker musik på hylden i iTunes Musicsstore. Fordi alle disse mange numre når ud til en global kundekreds, så er der også en kunde eller to til det mest bizarre stykke electro-polka-balalajka-hardcore-rap, helt langt derude til højre. Og fordi omkostningerne til at sælge blot få downloads af dette ekstremt niche agtige musik yderst til højre, er så lave, så er der penge at tjene, især når der er rigtig, rigtig mange af disse nicheprodukter i den lange hale.

Så tilbage til spørgsmålet: Hvordan gror konsulenter en lang hale? Giver det overhovedet mening? Jeg selv blev lidt inspireret af et par ret forskellige nyhedsbreve jeg modtag i dag. Det ene var skrevet af en kvindelig iværksætter rådgiver, der umiddelbart fremstod som en gængs konsulent, men som var usædvanlig ved at skrive at hun via sit nyhedsbrev solgte forskellige ‘småtterier til nogle få hundrede kroner’. Hvormange konsulenter har produkter  der koster nogle hundrede kroner? Jeg har i hvert fald ikke. Ikke endnu da.

Det andet nyhedsbrev var fra en af de der irriterende kropsguruer der ville sælge mig en bog, der åbenbart kan hjælpe mig til at få en flad mave – for evigt! Afsenderen har en fitness butik hvor jeg engang har købt en gulv-øvelse madras, men udover bogen ville nyhedsbrevet også sælge mig en gummibold til 59 kr. Det er ikke mange penge, 59 kr., men da jeg i dum nysgerrighed gik ind på websitet kunne jeg se, at butikken bugnede af dvd’er, bøger, udstyr, kurser etc – der alle har med fitness, flade mave og bliv lykkelig ved at komme i form – budskabet at gøre.

Det var her det slog mig: Er vores branche alt for snæversynet i vores syn på hvilke type produkter vores ‘butikker’ skal indeholde? For nylig læste jeg en bog der fortalte mig at nogle af os måske har glemt at have mange produkter på hylden. Det var en bog af Alan Weiss, amerikansk enmandshær der sælger  konsulentydelser samt skriver et hav af poppede bøger, holder foredrag og sprøjter  dvd’er ud som han sælger til andre konsulenter som mig, der gerne vil være lige så succesfuld som ham selv. ‘Million-dollar Consulting’ hedder en af hans bestsellere, så er du advaret.

Men HAN argumenterer nemlig for, at der skal være noget i enhver konsulent virksomhed der er hurtigt og let for folk at købe, så de kan ‘komme igang med dig’, så kunden kan købe ‘lidt af dig’ og få en fornemmelse af hvad du indeholder og står for. Se dét er til gengæld hverken poppet eller amerikansk på den ufede måde: Konsulenter lever jo af at sælge sig selv som personer, vi lever af at andre mennesker bryder sig om os, som mennesker. Så at give folk chancen for at købe os, bid for bid, så at sige, giver god mening, og harmonerer måske også med ideen om den lange hale.

Ha’ en god jul og kom godt ind i det nye år, forhåbenlig med nogle ideer til hvordan din hale kunne se ud.

– salmon

Sådan bliver du en menneskelig iPhone!

In Kunderelationer, rådgivning on 14. december 2010 at 12:30

De sidste to år af mit studie på Informationsvidenskab på Aarhus Universitet var jeg (for?) meget optaget af den kontroversielle tyske filosof Martin Heidegger. Han var/er kontroversiel fordi han aldrig rigtig tog afstand fra nazismen. Dog stadig udråbt af mange som det 20. århundredes vigtigste europæiske filosof.  Men hvis du kan lade den irriterende kendsgerning ligge et øjeblik, så har Heidegger i årtier været en inspiration for store dele af den internationale forskning indenfor HCI området (human computer interaction), der blandt andet dækker ‘usability’ eller på almindelig dansk ‘brugervenlighed’, især hvad angår it systemer. Heidegger skrev om teknologi i 1920’erne på en måde som åbenbart giver mening idag. Tankevækkende; men hvad faen har det med konsulenter at gøre? Jo ser du:

Det var sådan noget; teknologi; brugervenlighed, usability, jeg skrev speciale om; hvordan gode, ‘userfriendly’  it-systemer gør sig ‘transparente’ med et Heidegger’sk udtryk, dvs gør sig gennemsigtige for brugerne, forstået på den måde at teknologien, der står imellem fx en bankkunde, der ønsker at hæve penge i en hæveautomat, og så selve pengene, er så ikke-forstyrrende, så usynlig, så ‘transparent’, som muligt: Bankkunden der ønsker at hæve penge er ifølge denne tankegang ligeglad med selve teknologien der gør det muligt at hæve penge, kunden ønsker intet andet end pengene. Derfor bør teknologien i princippet være usynlig, transparent.

I andre situationer må teknologi gerne være lækker når det tages i brug, jævnfør en iPhone, men det skal meget hurtigt forsvinde mellem hænderne på brugeren, for ikke at stå i vejen for det brugeren ønsker at gøre: Selv en iPhone skal forsvinde og gøre sig usynlig for ikke at stå i vejen for det brugeren ønsker at gøre; tag et foto og maile det til mormor fx. Det er en balance som Apple på en eller anden måde har fattet i helt utrolig grad, hvor de fleste af Apples konkurrenter irriterer brugerne mere end de gør dem glade.

Det slog mig i aften, efter en hel dag med nogle meget sympatiske, begavede og pænt successfulde  it-folk i en god lille virksomhed i Odense, at min opgave på mange måder er at være en slags menneskelig iPhone; at være indbydende så de gider gå igang med opgaven, men derefter meget hurtigt forsvinde, gøre mig usynlig, transparent, og ikke stå i vejen for det mine kunde ønsker: At gennemføre en proces hvor nogle vigtige opgaver bliver udført, opgaver der har stor betydning for deres virksomheds fremtid. Det er selvfølgelig vigtigt at træde frem en gang imellem, men kun når det er nødvendigt; du er den brugervenlige teknologi, så træd frem for at hjælpe, og forsvind så igen. Det kræver selvfølgelig, at du i samarbejde med kunden har designet en god proces, og det er jo hele kunsten..

Så gør dig og processen brugervenlig, men forsvind derefter straks, for kun at dukke op på de rigtige tidspunkter med hjælp til hvordan de løser opgaven og når i mål. Sådan bliver du en menneskelig iPhone.

– salmon

Gratis dansk udgave af Business Model Canvas

In Metoder, rådgivning, Værktøjer on 9. december 2010 at 09:43

For at fortsætte dagens tema omkring forretningmodeller er her en kalendergave til alle der arbejder med, eller gerne vil arbejde mere med forretningsmodeller: Poul Mouritsen fra Mindbiz og Jacob Salmon har oversat og layoutet en dansk udgave af tidligere omtalte Alexander Osterwalders ‘business model canvas’. Det er en pdf fil, lige til at printe ud i A0 (A nul) størrelse, så det bliver en lille plakat der kan sættes på en væg med noget elefantsnot eller tape. Hent den her:

business_model_canvas dansk

Den er gratis, publiceret under ‘creative commons’ licensen, så spred den endelig til alle der gerne vil arbejde med forretningsmodeller og specifikt med Business Model Canvas.

Den er temmelig stor, så når du åbner den kan det godt være du skal klikke en del gange på ‘gør mindre’ ikonet.

Men tag lige og skriv et indlæg her på bloggen eller en kommentar, hvis du downloader og bruger den, så vi andre kan lære noget af dine erfaringer.

– salmon

Ledere skal designe, ikke analysere

In Ledelse, rådgivning on 21. november 2010 at 20:58

Fast Company er nogle gange det rene pjat, som fx deres sammenligning af virkelige personer med figurer fra Harry Potter universet; Harry Potter = Mark Zuckerberg, Malfoy = Steve Balmer og Voldemort = Rupert Murdoch. Men for det meste er Fast Company et inspirerende, innovativt og trendsættende magasin/website, der vel sætter en dagsorden – i hvert fald hos en elitær kreds af forretningsfolk i USA..Anyway, de har lige nu en video, nedenstående, der bærer det interessante budskab at ‘business people’ skal være designere. Et budskab jeg gerne vil tilslutte mig og videregive her.

Roger Martin, dekan for Rotman School of Management ved University of Toronto er personen der fremfører budskabet, at forretningsfolk er nødt til at blive designere; designe bruger oplevelser og forretningsmodeller for at kunne skabe noget nyt og fantastisk, og ikke kun analysere fortiden.

Klik på indlæggets overskrift for at se filmen i den rigtige størrelse


Samme budskab har Alexander Osterwalder, manden bag ‘business model generation’, en bog om en ny måde at arbejde med forretningsmodeller på, som jeg omtalte for noget tid siden her på bloggen.

Som omtalt i blogindlægget om business model generation, så er pointen med Osterwalders model at metodisk skal man arbejde med sin forretningsmodellen som en designere eller arkitekt; de bruger hurtige prototyper for at søge hen mod noget brugbart, istedet for at bruge lang tid på at udvælge én idé, og så planlægge i evigheder hvordan den udvalgte idé bedst muligt realiseres.

– salmon

%d bloggers like this: