Jacob Salmon

Hvad er værdifuld innovation i det offentlige?

In Bøger, Innovation on 24. februar 2011 at 14:31

Innovation er ikke det samme i en privat og en offentlig virksomhed. Innovation i en privat virksomhed kan defineres som de samlede aktiviteter en virksomhed gør for at skabe varige konkurrencefordele og derigennem økonomisk værdi for ejerne af den private virksomhed. Men hvad er innovation i en offentlig organisation? Det er straks mere tricky at svare på.

De overvejelser der kommer her er måske almen viden for nogle af jer læsere, men for de der arbejder med innovation og hovedsagligt sammen med private virksomheder, vil jeg anbefale at læse videre. Jeg er selv ny i denne boldgade, men indtil videre har jeg lært dette: I en privat virksomhed er det nemt at vedtage, at det vigtigste kriterium for at vurdere, om innovation skaber værdi, er om en virksomhed skaber økonomisk værdi eller ej. Men hvad er det vigtigste kriterium for at vurdere om en offentlig organisation skaber værdi gennem dets innovative tiltag? Er det den enkelte bruger af fx et bibliotek eller sygehus? Er det borgeren som sådan, dvs offentligheden? Er det den politiske ledelse af den offentlige organisation?

Den amerikanske forfatter Mark H. Moore har skrevet et digert værk der hedder ‘Creating Public Value’, en bog som jeg for nylig blev anbefalet af en særdeles kompetent medarbejder i en større jysk kommune. Tak for det bog tip, og tak kaffe siger jeg bare; det er helt oppe på den høje akademiske klinge, men lærerig det er den. I bogen tackler Moore nogle grundlæggende problemstillinger omkring det at vurdere hvornår, hvordan og for hvem, en offentlig organisation skaber værdi. Det er nemlig ikke nok at vurdere, om innovation skaber værdi for den enkelte bruger af fx en kommunal ydelse. I en privat virksomhed er det faktisk ofte nok at forholde sig til hvilken værdi en virksomhed, eller et givent produkt, skaber for den enkelte kunde. Kunden er i centrum. Kunden er kongen. Den slags slogans og grundopfattelser findes overalt i private virksomheder. Men den enkelte brugere er bestemt ikke kongen, er slet ikke vigtig, i mange tilfælde af offentlige ydelser.

Tag fx politiet. Skal den værdi politiet skaber vurderes af den enkelte ‘bruger’ af en anholdelse, af detentionen, eller af en afhøring? Nej det er offentligheden, det er os andre lovlydige borger der er vigtigst i tilfældet politiet, det er vores retsfølelse der er i centrum, ikke den enkelte person, den anholdte borger, den sigtede, den fængslede. Men hvad med politikerne, er det dem der skal vurdere hvornår innovation i det offentlige skaber værdi? Politikerne er valgt til at repræsentere os borgere, så i virkeligheden er det jo dem der er valgt til at vurdere, hvornår innovation skaber værdi; fordi politikerne helt generelt er dem der på vegne af os vælgere har til opgave i det hele taget at definere hvad er der værdifuldt i en offentlig organisation.

Det var blot nogle indledende tanker omkring innovation i det offentlige; hvis du har viden på dette område, så skriv her og giv endelig nogle tips til, hvordan vi der arbejder med innovation kan blive endnu klogere på et felt der har større og større betydning for dette lands fremtidige velbefindende: Innovation i det offentlige. Det vi gerne vil, er at velfærden øges, samtidig med omkostningerne holdes i ro. Det kaldes i øvrigt værdi-innovation, og det er hvad blue ocean strategy og Elevateds strategi- og innovationsværktøj Breakaway handler om. Men det er en kobling der måske kan komme i et senere indlæg.

– salmon

  1. […] Her kan du læse hele indlægget fra Jacob Salmon på 13. etages blog. […]

  2. Hi Salmon
    Interesant indlæg.

    Tror dog du overvurderer forskellene – innovation i det offentlige har samme værdipræmis – men bundlinien er ofte mere konfus.

    Men en fællesnævner er dog, at man skal holde produktionsomkostningerne nede – ikke for at opnå konkurrencefordel eller maksimere profit – men for at sikre, at flest mulige offentlige kroner bruges dér, hvor der er mest brug for dem. Og så skal der arbejdes med organisation, ledelse, komptenceudvikling….og innovation.

    Hvis man kan få det samme billigere – eller mere til det samme – er man på ret spor – uanset om bestyrelsen er udpeget eller folkevalgt.

    Peter P.

    • Hej Peter

      En af de ting der gør, at du har ret i, at forskellen alligevel ikke er så stor, er at private virksomheder jo ikke længere kun har økonomisk værdi som målestok. De store danske virksomheder skal opveje økonomisk værdi (forstået som bundlinien) overfor den værdi virksomheden skaber for aktionærer, men også den værdi virksomheden skaber for offentligheden, altså det omgivende samfund. Tænk på Cheminova, de kan jo langt fra udelukkende gøre deres værdi op i penge. Virksomheders sociale ansvar, corporate social responsibility, som det hedder på dansk, og det miljøansvar virksomheder også bærer, skal også tages i betragtning. Så mange virksomheder har, ganske rigtigt, mange af de samme, ofte modstridende, kriterier at leve op til, når den værdi de skaber gøres op.

  3. Og så er der jo goder, der er non-rival og non-excludable – disse er oftes offentligt producerede (i Danmark) – og er meget svære at indfange i markedslogikker.

    Men derfor kan de stadig godt produceres smartere, hurtigere, billigere eller med større effekt – og så er der vel innovationspotentiale?

    Peter P.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: