Jacob Salmon

Længe leve kursusparadigmet

In Kompetenceudvikling, Læring on 11. november 2010 at 22:24

Ikke så snart har de værste dommedagsprofetier lagt sig – eller i hvert fad dukket hovedet for en stund – før vi igen må slås om parkeringspladserne på konferencecentrene.

Der er penge i kassen igen rundt i virksomhederne og så er det bare med at få medarbejderne ud på kursusejendommene, med bordene i U-opstilling og isvand i limegrønne termokander. Det er jo som bekendt der man lærer bedst, hurtigst og mest praksisnært.

Okay, jeg er godt klar over jeg er i færd med at save den gren over jeg selv sidder på. Der er ingen tvivl om, at der hvor jeg tjener bedst og nemmest som konsulent er på de lange kursusforløb. Ud på kursusejendommen og afregning pr. kursusdag. Men det faktum skal nu ikke få mig til at tie stille.

Jeg synes det er bemærkelsesværdigt hvor lidt der er sket, selvom vi de sidste 10 år har talt praksislæring, nye læringsprincipper og nye strukturer for kompetenceudvikling. Når jeg kigger mig omkring er det kun ude i de mest idealistiske kroge af HR-verdenen, der rigtig sker noget på området og det er mest i nogle mindre projekter.

Hvorfor er det så sådan, at der ikke rigtigt sker noget på området, selvom om forskningen vel ret præcist har påvist, at læring bedst sker i hverdagen, sammen med kolleger, støttet af den nærmeste leder og knyttet op på kerneopgaverne? Mit svar på det spørgsmål er, at de nye læringsmetoder og – strukturer ikke har nogen venner.

Der er fire centrale aktører i et arbejdsrelateret udviklingsforløb:

  1. Deltageren (leder eller medarbejder)
  2. Deltagerens leder
  3. HR funktion (den planlæggende)
  4. Konsulentvirksomheden (den udførende)

Disse aktører har forskellige interesser, der dog entydigt peger på traditionelle løsninger omkring kompetenceudviklingsaktiviteter.

  1. Deltageren vil helst væk fra arbejdspladsen, når han skal lære. Det er rarest og mest afslappende at slippe dagligdagen og komme væk.
  2. Lederen vil helst overdrage kompetenceudviklingen til nogle andre ude af huset. Det giver mindre besvær og det er til at planlægge og overskue.
  3. HR-funktionen kan bedst lide afgrænsede forløb uden alt for meget koordination, møder, læringsmoduler og opgaver i praksis. Så to dage på kursusejendom er til at planlægge og administrere.
  4. Konsulentvirksomheden tjener bedst og kan få den bedste forretning ud af hele kursusdage, idet planlægning og gennemførelse er mest effektiv på den måde.

Så vi må konstatere, at praksislæringen lever et hårdt liv uden mange venner. Men hvordan burde det være? Det vil jeg give et bud på i mit næste indlæg.

/PKM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: