Jacob Salmon

Noma er en fabrik, del 2

In Bøger, Ledelse on 7. oktober 2010 at 01:14

Det var mens jeg lyttede til Godins lydbog ‘Linchpin’  at det slog mig, at Noma er en fabrik. Et sted hvor en manager, en meget streng og klassisk manager, den ufatteligt hårdtarbejdende og højtråbende manager Rene Redzepi, fuldstændig præcist ved, hvilket resultat han ønsker sine kokke skal levere i køkkenet, helt ned til mindste dessert tallerken. Sovsen skal smage på dén måde, tallerkenen skal anrettes på dén måde, og hvis en af kokkene laver en dum fejl, så er det Rene Redzepi kokken pisser på, for det er Redzepi der laver reglerne. De ansatte kokke er der for at levere et stykke håndens, ikke åndens arbejde, så perfekt og så tæt på det ideal Redzepi stiller op, så umuligt tæt på det facit han på forhånd har defineret, at der virkelig vanker god gammeldags skældud, hvis kokkene leverer 98%, og ikke 100% det Redzepi forventer.

Noma er hvad angår produktudvikling sikkert fantastisk innovativ, det er vel derfor den er blevet kåret som verdens bedste restaurant, men hvad angår ledelse, er Noma så langt fra at være kandidat til verdens bedste, at kontrasten i sig selv er fascinerende. Noma er så meget en fabrik – igen; rent ledelsesmæssigt, ikke produktudviklingsmæssigt – at den allerede er klar til museum: Ikke engang de klassiske, berømte fabrikker, i hvert fald ikke de succesfulde, fx Toyota, kører efter så gammeldags ledelsesprincipper som de gør i Noma.

Noma er måske Danmarks bedste kreative diktatur, og Rene Redzepi; ‘Kejser-Kokken’ som BT passende kaldte ham i april, en madverdenens Karl Lagerfeld eller Yves Saint Laurent. Noma køres faktisk ligesom de klassiske modehuse, med deres eksentriske kransekagefigurer, der i korte, kreative solo-præstationer skaber nye geniale produkter, og derefter pisker sine ansatte til at levere det perfekte igen og igen, i et vanvittigt, slavelignende arbejdshelvede. Tak for mad, må jeg gå fra bordet?

– salmon

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: