Årh nej, tænker du sikkert. Ikke igen!
Men jo lad os lige tage den igen. Find en behagelig position – siddende, liggende ller stående – og prøv så at læse teksten højt en gang til:
Here’s to the crazy ones. The misfits. The rebels. The troublemakers. The round pegs in the square holes.
The ones who see things differently. They’re not fond of rules. And they have no respect for the status quo. You can quote them, disagree with them, glorify or vilify them.
About the only thing you can’t do is ignore them. Because they change things. They invent. They imagine. They heal. They explore. They create. They inspire. They push the human race forward.
Maybe they have to be crazy.
How else can you stare at an empty canvas and see a work of art? Or sit in silence and hear a song that’s never been written? Or gaze at a red planet and see a laboratory on wheels?
While some see them as the crazy ones, we see genius. Because the people who are crazy enough to think they can change the world, are the ones who do.
(Apple, Think Different, 1997)
Hmm, hvordan smager ordene i dag? Og hvordan matcher de os såkaldte konsulenter? Er vi og tør vi være crazy nok til ikke at falde i med vores strømlinede laptops eller være akkurat så frække og kreative som de Mac Books nogen har erhvervet sig?
Er vi blevet lineære gentagelser som blot fastholder os selv og vores kunder i verden som den var og som vi tror den er, eller tør vi udvise disrespekt for status quo?
Er vi dem der kigger med beundring eller afsky på de skøre eller er vi dem der bliver kigget på, citeret, grint af, spyttet på eller ligefrem beundret?
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over vores stand, men tror, at vi alle har godt af at bide i det sure/søde æble (læse teksten) igen og igen for at holde os selv til ilden, og om ikke andet så for at lægge afstand til de skøre og holde fast i at dem vi er og de ting vi siger er de rigtige.
Think differently!
